Individuel terapi og par. Metode & forløb tilpasses de behov og ønsker du som klient kommer til mig med.

Jeg har en bred vifte af værktøjer som jeg har tilegnet mig igennem uddannelse og mange års terapeutisk & socialpædagogisk erfaring. Jeg skaber med mit nærvær et trygt rum hvor vi sammen kan være med dét der er, og skabe en forandring. Alt efter problemstilling og omfang vil forskellige tilgange være givende for dig som klient. For nogle vil samtaleterapi i sig selv være vejen, for andre vil dét at arbejde med en øget kropsbevidsthed være en støtte til at genvinde styrke og indre ro. Det kan blandt andet være afbalancering af nervesystemet, grounding igennem guidet afspænding, meditation mm. Temaer du som klient kan få min hjælp til at belyse, kan f.eks være: Stress, bekymring, manglende mod, gamle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre der afholder dig fra dét liv du ønsker at leve. Det kan være stort som småt. Vær velkommen

Supervision til personalegrupper i eksempelvis de pædagogiske fag.

Ledelses-supervision, ny inspiration, følelsesforankret træning, undervisning & udvikling i personalegruppen. Supervision er en meget virksom metode, hvor personlig, faglig udvikling, proces og refleksion er i fokus, til gavn for den enkelte, gruppen og arbejdsfeltet.

                                 

Personlig rådgivning & karrierecoaching indenfor de områder der ønskes sparring og afklaring i. Det kan være indenfor arbejdsliv, ledelse, karriereskift mv, med et klart fokus på at identificere dine ønsker & mål & skabe resultater. Rådgivning kan også være et mindre terapeutisk - mere visionært og målrettet værktøj til personlig udvikling & vækst. En øget energi & livsglæde. 

Gruppeterapi

I gruppeterapi mødes en mindre gruppe mennesker løbende, for at samtale, dele tanker og problemstillinger - følelser og udfordringer med hinanden, og med mig som gruppens terapeut og ansvarlige tovholder.

 

Formålet med gruppeterapi er at udvikle sig og at lære sig selv bedre at kende, psykologisk set. 

Dette sker igennem relationen til sig selv og gruppens medlemmer.

 

I et forløb med gruppeterapi, kan vi føle os genkendt og forstået af andre. Vi kan spejle os i andre og indse at dét vi selv kæmper med i det skjulte, ofte er det samme eller lignende, som andre kæmper med, og/eller kender til.

                     

Psykoterapeut Tobias B. Hansen

Frederiksberg C

Mail: tobiasbongohansen@gmail.com

Mobil: 61686274